Vores STAR værdier

I vores sammenhæng er det vigtigste i rekrutteringsprocessen at finde ud af, om vi kan nå hinanden på det holdningsmæssige plan i forhold til ”det at arbejde”. Kan vi det, så er vi sikre på, at vi vil få et godt, effektivt og udbytterigt samarbejde.
Dine faglige kvalifikationer bliver selvfølgelig også vurderet, men vi vil hellere have en person med 90% af de fagligt rigtige kvalifikationer og 112% af de holdninger, som matcher vores forventninger til ”det at arbejde”. De sidste 10% faglige kvalifikationer skal vi nok lære dig + 12% mere, så vi er sikre på, at kvaliteten altid er i top.
Vi har brug for forskelligheder, men nedenstående skal du kunne identificere som nogle af dine holdninger til et arbejdsliv. Kan du det, så er det et rigtig godt udgangspunkt for at søge en stilling i Actona Company.
Den gode medarbejder i Actona har fokus på STAR-værdierne, nemlig:
|SUCCES
Uanset hvor i organisationen medarbejderne sidder, skal alle være bevidste om, at den
indsats - de yder - skal betyde, at kunden bliver tilfreds. Vi vil gerne være kendt for at
have tilfredse kunder. Succes for os betyder, at:
• Vi lykkes med de mål, vi sætter os
• Vi vil blive bedre til det, vi er gode til
• Vi produktudvikler hele tiden
• Vi designer vore møbler
• Vi har fokus på kvalitetsbevidsthed
• Vi har fokus på leveringssikkerhed
• Vi skaber tilfredse kunder
|TRIVSEL
Trivsel er altafgørende for, at vi kan bidrage til succes, aktion og respekt. Det er derfor
vigtigt for os alle, at vi i hverdagen trives med hinanden og det arbejde, vi laver.
Rammerne er skabt med personalegoder i form af personalekantine, tilbud om kropstjek, aktiv personaleforening, billigt medlemskab af fitnesscenter m.m. Som medarbejder skal man selv være med til at øge trivslen, så vi i sidste ende gavner både os selv og ikke mindst vore kunder.
• Vi skaber en attraktiv arbejdsplads
• Vi er klar til udfordringer
• Vi skaber resultater sammen med vore
kunder
|AKTION
Aktion er nøgleordet for vores parathed. Vi har fingeren på tidens puls. Tendenser i mode og materiale, kundernes input samt forbrugernes reaktioner kanaliseres - via egne designere - hurtigt og effektivt ud i produktnyheder til den rigtige pris.
Vores parathed gør, at vi tager hånd om en opgave, således at den løses bedst og hurtigst muligt for kunden. Aktion for os betyder, at:
• Vi tør, og vi gør det
• Vi skal være forandringsvillige
• Vi supporterer vore kunder prompte
|RESPEKT
Man skal behandle andre, som man selv vil behandles. Gensidig respekt skal skabe lyst
og mod til at gøre ens bedste. Vi er ikke alle ens, men hvis vi respekterer hinandens
forskelligheder, gør det os samlet til en stærk enhed.
• Vi vil udvise respekt over for vore kunder, kolleger, leverandører og Actona
• Vi vil være åbne og ærlige
• Vi holder, hvad vi lover
|
Kontakt
Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du vil vide mere eller har spørgsmål. Vi er altid klar til at hjælpe dig!
Kontakt os her
Nyheder
2/5-2013
High Point Market - se billeder fra åbningsdagen
1/5-2013
Actona udvider igen polsterproduktionen i Ukraine
5/4-2013
Ny SCARLETT Spisebordsstol
4/4-2013
Ny RACE Kontorstol
4/4-2013
Ny FOLIGNO Sovesofa
2/4-2013
SE DEN NYE, TRENDY OG RUSTIKKE SMITHFIELD SERIE
|